3F Superligaen

Bo Henriksen inden CL-kvalifikation: Kender ikke så meget til dem

Bp Henriksen erkender blankt, at han ikke har det store kendskab til FC Midtjyllands modstander i Champions League-kvalifikationen - men han forventer stadig en sejr.

Bo Henriksen, FCM, FC Midtjylland, Superligaen, Champions League, fcm modstander champions league kval.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland er ligesom de øvrige hold i Superligaen i fuld færd med at forberede sig på den nærtforestående sæson i Superligaen.

Modsat størstedelen af de andre hold i Superligaen, skal FC Midtjylland dog også forberede sig på at spille europæiske kampe lige fra sæsonstart.

I jagten på en plads i Champions League, skal FC Midtjylland allerede fire dage efter sæsonens første superligakamp mod Randers FC en tur til Cypern, hvor AEK Larnaca venter.

Men hvad er AEK Larnaca egentlig for en størrelse?

Hvis ikke du ved det, så frygt ej. FC Midtjyllands cheftræner, Bo Henriksen, har nemlig heller ikke det store kendskab til den cypriotiske modstander.

– Generelt, så kender jeg ikke så forfærdelig meget til AEK Larnaca – det må jeg erkende.

– Men ud fra de præstationer, som de cypriotiske hold har leveret i efterhånden mange år i europæisk fodbold, så indgyder de rigtig meget respekt. Og det gør de jo, fordi de også er to’er, ligesom vi er, i deres respektive række. Det betyder, at de cypriotiske hold har gjort det godt – lige så godt som Danmark. Så den vej rundt er det meget ligeværdigt, siger Bo Henriksen til FC Midtjyllands hjemmeside.

Men selvom modstanderen den 17. juli indgyder respekt fra Bo Henriksen, så tror han stadig på videre avancement i Champions League-kvalifikationen.

– Vi håber og tror da på, at vi vinder. Vi håber og tror på, at vi er bedre end dem – og det skal vi gå ud og vise. Men respekten er der i dén grad for et hold, der blev nummer to på Cypern. Nu skal vi ud og vise, hvem vi er, og det glæder vi os til.

Drømmelodtrækning for FC Midtjylland i jagten på Champions League

FC Midtjylland spiller sæsonens første officielle kamp hjemme mod Randers FC den 15. juli. Den 19. juli spiller de så ude med AEK Larnaca i Champions Leagues anden kvalifikationsrunde.

FC Midtjylland er rangeret som nummer 87 på UEFA’s rangliste. Den cypriotiske modstander er rangeret som nummer 160.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P