VM 2022

2 min læsningOfficielt: AGF henter Vejle-profil

AGF har hentet den 25-årige forsvarsspiller Tobias Mølgaard fra Vejle BK. Han har underskrevet en treårige aftale med AGF.

2 min læsning
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AGF styrker truppen frem mod den kommende sæson, hvor klubben har hentet Tobias Mølgaard i Vejle.

Det bekræftes af AGF på klubbens egen hjemmeside, at han den tidligere Vejle-back har underskrevet en treårig aftale.

Det er endnu ikke bekræftet, hvor meget AGF betaler Vejle BK for den eftertragtede forsvarspiller, der i de seneste fire sæsoner har tørnet ud for Vejle BK, men flere medier melder om en pris på tre millioner kroner.

– Vi har fulgt Tobias længe og vi glæder os over, at han har valgt os som sin næste klub – nu ser vi frem til at se ham i den hvide trøje, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.

Den hårdtarbejdende forsvarspiller har spillet over 100 kampe for Vejle BK, men har nu valgt at søge nye udfordringer i AGF.

– Det har altid været nogen fede kampe, når jeg som Vejle-spiller har mødt AGF. Nu glæder jeg mig til at blive en del af klubben og til at spille i den hvide trøje, siger Tobias Mølgaard til klubbens egen hjemmeside.

Hos Vejle BK er man tilfreds med prisen, der gerne skulle afspejle det set-up, som Nørreskovs-klubben ønsker at realisere.

– Tobias har gennem sin tid i Vejle Boldklub være kendetegnende ved en altid helhjertet og stærk indsats. Det er på grund af disse dyder, at Tobias også er blevet en fanfavorit. Da Vejle Boldklub hentede Tobias i Thisted, købte vi ind på både potentialet, men også på en tiltro til, at vores set-up kunne udvikle Tobias til et godt salg for Vejle Boldklub. Det understøttes i dag, og vi har fået en pris, som vi er tilfredse med, siger Marius Adrian Nicolae til Vejle BK’s egen hjemmeside.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer