Real Madrid bekræfter: Marcelo takker af
Real Madrid oplyser søndag, at klubikonet Marcelo forlader klubben efter mange års tro tjeneste.
Efter 15 og et halvt år i klubben, er Marcelo nu færdig i Real Madrid.
Det oplyser Real Madrid i en officiel meddelelse søndag.
Marcelo har kontraktudløb denne sommer, og hvis karrieren skal fortsætte, må han altså lede efter en ny arbejdsgiver.
I den officielle meddelelse står der:
– Real Madrid C. F. vil gerne annoncere, at i morgen, mandag den 13. juni klokken 13.00, kommer der til at være en ceremoni for vores kaptajn Marcelo i Real Madrid City. Klubpræsident Florentino Pérez kommer til at stå for ceremonien.
– Efter dette event, vil Marcelo tale til medierne i presserummet i Real Madrid City.
Marcelo har spillet i Real Madrid siden vinteren 2007, hvor han kom til fra brasilianske Fluminense. Det er de to eneste klub, han har repræsenteret som professionel.
Den teknisk velfunderede venstreback står noteret for 545 kampe for den spanske kongeklub, og kravler dermed ind i top ti over spillere, med flest kampe i Real Madrid.
I den forgangne sæson blev det kun til 17 kampe for Marcelo – langt de færreste fra start.