Bundesligaen

Lewandowski har uanede muligheder: Ny storklub står klar

Hvis Robert Lewandowskis skifte til FC Barcelona ender med at løbe ud i sandet, skal han ikke være nervøs for manglende interessere.

Robert Lewandowski FC Barcelona, Lewandowski, Manchester United, Bayern München, PSG, Premier League.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det burde være ret ligetil; FC Barcelona vil have ham, og Robert Lewandowski selv drømmer om at komme til den catalanske storklub.

Alligevel er det langt fra sikkert, at de to parter ender med papir på hinanden efter sæsonen. Det skyldes især, at FC Barcelona, som tilfældet har været det i efterhånden flere år, har en skrantende økonomi, uden det store råderum for tiden.

Skulle den sløje økonomi vise sig at blive en stopklods i drømmeskiftet for den polske stjerne, skal han dog ikke frygte for manglende interesse fra andre storklubber.

Senest tilsluttede PSG sig resten af de nærmest ådselædere-agtige klubber, der står på spring, såfremt FC Barcelona ikke lykkes med at finde midlerne til Bayern-bomberen.

Nu skriver The Sun, at også Manchester United er klar til at slå til.

Den engelske avis erfarer dog, at Manchester United først vil indlede jagten for alvor, hvis ikke FC Barcelona lykkes med at hente Lewandowski.

Robert Lewandowski har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med de sydtyske giganter, Bayern München. Han har dog ved flere lejligheder udtalt, at han ønsker at prøve noget nyt.

Medie: Endnu en storklub melder sig ind i jagten på Lewandowski

Den 33-årige stjerne skiftede tilbage i 2014 fra Dortmund til Bayern München. Siden er det blevet til 374 kampe med imponerende 344 mål og 72 assists til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P