Officielt: Arsenal-stjerne skifter til fransk fodbold
Alexandre Lacazette forlader Arsenal og vender i stedet hjem til Lyon, hvor han fik sin fodboldopvækst.
Lyon meddeler torsdag, at man har sikret sig den nu tidligere Arsenal-angriber Alexandre Lacazette. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Den 31-årige franskmand har underskrevet en aftale frem til sommeren 2025.
Alexandre Lacazette skifter på en fri transer, da hans kontrakt med Arsenal har udløb denne sommer.
Efter længe at have været en bærende profil hos London-klubben, har han i denne sæson haft perioder med varierende mængder spilletid. Han står dog stadig noteret for 30 Premier League-kampe i den netop overståede sæson, hvor størstedelen var med en plads i startelleveren.
Med skiftet til Lyon, vender Alexandre Lacazette hjem til den klub, han spillede som ungdomsspiller. Sidenhen blev han hevet op på førsteholdet i 2009, hvor han spillede i otte år, inden han blev solgt til Arsenal i en rekordhandel på 60 millioner euro i 2017.
Avis: City lurer på Arsenal-stjerneAlexandre Lacazette står noteret for 275 kampe og 129 mål for Lyons førstehold – han har nu tre år til at udbygge den statistik.
I de fem år i Arsenal er det blevet til 206 kampe og 71 mål.