
Gattuso ny træner i spansk klub
A.C. Milan-legenden Gennaro Gattuso har fået tjansen som ny cheftræner i Valencia CF.

Den tidligere midtbanemaskine Gennaro Gattuso er blevet ansat som cheftræner i den spanske klub Valencia CF. Det oplyser LaLiga-klubben på sin hjemmeside.
Gennaro Gattuso har stået uden trænerjob i den forgange sæson, efter han i 2021 afbrød samarbejdet med Napoli.
Kort efter det afbrudte samarbejde med Napoli, blev Gattuso ansat som cheftræner i Fiorentina. 23 dage senere og uden en eneste officiel kamp, blev også det samarbejde afbrudt.
Udover Napoli og Fiorentina, har Gattuso også stået i spidsen for A.C. Milan, Pisa og Palermo. Dermed forlader han altså Italien for første gang i trænerkarrieren.
Som spiller var det også hovedsagligt Italien, som Gennaro Gattuso gjorde karriere i. Med undtagelse af en enkelt afstikker til Skotland og Rangers af et års varighed, spillede Gattuso i Italien i hele sin aktive karriere.

Her huskes han bedst for sine 13 år i A.C. Milan, hvor han var med til at vinde to italienske mesterskaber samt to Champions League-titler. På landsholdsplan var han med vinde VM i 2006 med Italien.
Aftalen mellem Gattuso og Valencia lyder på to år.