Dansk fodboldlegende ramt af infektion: Tvunget til at blive hjemme i flere måneder
Frank Arnesen er så hårdt ramt af infektionen, at han ikke længere kan gå.
Det danske fodboldikon Frank Arnesen er blevet ramt af en bakterieinfektion i sit ene knæ. Det oplyser Chris Woerts, der er sportsmarkedsføringsekspert, til hollandsk tv.
– Frank besvarer opkald og beskeder som en sindssyg, men han er ikke fysisk i stand til at gå nogen steder, så det er meget svært for ham i denne periode, lyder det fra Chris Woerts.
Infektionen betyder samtidig, at Frank Arnesen har svært ved at passe sit job som teknisk direktør i Feyenoord, og der er ikke udsigt til at det ændrer sig lige nu og her.
Frank Arnesen er således henvist til sit hjem frem til september, hvor en penicillinkur forventes at have slået infektionen ned.
Infektionen er ikke nogen nyhed i det hollandske. Tilbage i slutningen af maj døjede Frank Arnesen nemlig allerede med et særdeles hævet knæ, da Feyenoord skulle spille finale i Conference League.
– Ved finalen i Tirana havde han allerede et knæ på størrelse med en ballon.
– Bakterien er kommet ind i hans krop, og han skal i hvert fald gennemgå en penicillinkur indtil september. Han er klistret til sit hus. Han går af og til i klubben, men kan kun lidt. Arnesen skal udskiftes. Det er et problem for Feyenoord, fordi det er den vigtigste periode på året.
Journalist: Dansk landsholdsback tæt på Premier League-skifteI fraværet af den tidligere danske landsholdsspiller, er det i stedet advokaten Joris van Benthem, som skal være en del af beslutningsprocessen omkring spillernes fremtid i klubben.