Journalist: Chelsea-spiller på vej til Barca – det hele afhænger af Chelsea
Et skifte er under opsejling, og det hele afhænger nu angiveligt af, hvor meget Chelsea kræver for ham.
FC Barcelonas økonomi er fortsat hårdt ramt, og derfor kan man heller ikke bare hente spillere, uden at vende hver en krone.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, er FC Barcelona ellers nået til enighed med Chelseas Marcos Alonso.
– Marcos Alonso har en aftale klar med de personlige vilkår i FC Barcelona. Han vil tilbage til LaLiga, skriver Romano på twitter.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼
Transferjournalisten skriver videre, at det hele står og falder med Chelseas prissætning af den spanske venstreback.
– Alonso-handelen afhænger af Chelsea, eftersom Barca ikke har intentioner om at betale en stor sum for ham, da han har kontraktudløb i juni 2023.
Om 31-årige Alonso kommer til at skifte denne sommer, afhænger altså af, om Chelsea vil have penge for ham, og hvor mange, eller om de har tænkt sig at gøre brug af spanieren kontrakten ud.
Marcos Alonso kom til Chelsea fra Fiorentina i sommeren 2016. Siden er det blevet til 212 kampe med 29 mål og 23 assists til følge fra positionen som venstreback.