3F Superligaen

FCM-ejer: Klubben var formentlig gået konkurs uden mig

Selvom FC Midtjylland fortsat er en af de yngste klubber i Superligaen, har den 23-årige klub efterhånden cementeret sin position i toppen af dansk klubfodbold. Det kunne dog have set ganske anderledes ud, hvis ikke engelske Matthew Benham for små otte år siden havde købt klubben.

Matthew Benham FCM Brentford
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tre mesterskaber og to pokaltitler er det blevet til, siden engelske Matthew Benham i juli 2014 overtog aktiemajoriteten i FCM Holding – selskabet bag FC Midtjylland.

Englænderen ejer også Premier League-klubben Brentford, og han fortæller nu, hvordan han har brugt den danske superligaklub til at implementere sine ideer hos den langt mere konservative klub fra det vestlige London.

– Sagen om FC Midtjylland er den, at de formentlig var gået konkurs, hvis ikke jeg var blevet involveret. Så det var virkelig nemt at komme ind ad døren; ’Okay, jeg er den nye ejer, men I er nødt til at prøve alle de her nye ting’. Lad os se det i øjnene; Deres kultur er en smule mere åbent sindet, fortæller Benham.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– På det tidspunkt var den generelle kultur og miljøet igennem klubben i Brentford ikke særlig modtagelig for nye tanker. På det tidspunkt tænkte jeg; jeg har forskellige ideer, nogle virkede, og nogle virkede ikke, og hvis jeg kunne, ville jeg have sat dem i søen i Brentford, lyder det fra Benham.

Specielt ’moneyball’-metoden, som er både FC Midtjyllands og Brentfords måde at rekruttere nye spillere til klubberne, har fået stor opmærksomhed.

Metoden indebærer blandt andet grundig scouting – ofte digitalt – samt ikke mindst brugen af forskellige bagvedliggende parametre. Her bruger klubben de såkaldte Key performance indicators – såsom eksempelvis Xg eller ’Expected Goals’ til at vurdere en potentiel kommende spiller på mere end bare mål, assists, sejre og nederlag.

En metode som mange klubber siden har taget til sig.

Den nytænkende måde at anskue scoutingsystemet på, blev først sat i søen i FC Midtjylland, og efterfølgende har Benham også implementeret det i Brentford, men der er en særlig grund til, at det blev i den danske af Benhams to klubber, at metoden først blev brugt.

– De har langt mindre hierarki eller et meget, meget fladere hierarki, så alle kan sige deres mening, hvor der er elementer i engelsk fodbold, som er mere som i 70’erne; ’Kend din plads’ og så videre, lyder det fra Benham.

Brentford sikrede sig allerede tidligt på foråret, med cheftræner Thomas Frank og assistenttræner Brian Riemer i spidsen, endnu en sæson i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P