Dansk Fodbold

Esbjerg og Jammerbugt deler i ligegyldig kamp – utilfredse fans udvandrede i første halvleg

Esbjerg fB og Jammerbugt FC spillede kryds i sæsonens sidste kamp, hvor begge mandskaber forud for kampen var garanteret nedrykning til 2. division.

Esbjerg fB, Jammerbugt FC, 1. division, 2. division.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Esbjerg fB kunne hverken gøre til eller fra i tabellen til sæsonens sidste kamp, da nedrykningen blev endegyldig i forrige runde – samme situation stod gæsterne fra Jammerbugt FC i.

Der var dermed lagt op til “fri leg” for de to mandskaber, men heller ikke de frie tøjler kunne få Esbjerg fB på sejrskurs. I stedet delte de to klubber pointene i sæsonens sidste kamp med resultatet 2-2.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ved stillingen 0-0 og med 19 minutter og 24 sekunder spillet, begyndte Esbjerg-fansene at udvandre fra stadion.

Udvandringen skyldtes ikke den konkrete kamp, men i stedet en protest mod klubbens amerikanske ejere. Protesten var blevet meldt ud på forhånd.

Allerede ved indmarchen til kampen var det tydeligt, at man skulle spejde langt efter tilfredse Esbjerg-fans på stadion. Flere flag og skilte var således prydet med teksten ‘Fuck PMG’ – et budskab, der er næsten umuligt at misforstå og rettet direkte mod klubbens ejere, Pacific Media Group (PMG).

Efter 37 minutter fik Esbjergs Andreas Troelsen så bragt det kriseramte hjemmehold i front, da han gjorde det til 1-0 for Esbjerg fB.

Helt i tråd med den nu overståede sæson for Esbjerg, blev selvsamme Andreas Troelsen noteret for et selvmål tre minutter senere. 1-1 efter 40 minutter.

I anden halvleg så det længe ud til, at Jammerbugt FC ville løbe med sejren, og dermed sende Esbjerg fB ned på sidstepladsen i tabellen. Efter 64 minutter bragte Sekou Tidiany Bangoura således gæsterne i front med 2-1, og den stilling holdt helt indtil dommerens tillægstid, hvor Elias Sørensen udlignede til 2-2 for Esbjerg.

Med det uafgjorte resultat undgik Esbjerg fB at indtage sidstepladsen i tabellen. Nedrykningen til 2. division er dog fortsat en realitet.

Du kan se videoen af Esbjerg-fansene udvandring øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P