Barca-stjerne vil væk: Har pakket tingene og huset lejes ud
Transfersagaen omkring FC Barcelona-stjernen ser ud til at have nået en foreløbig ende. Nu går turen til en ny europæisk storklub!
Ousmane Dembélé er en færdig mand i Barcelona. Det har franskmanden angiveligt informeret staben om, efter man ikke har kunnet nå til enighed om en kontraktforlængelse.
Stjernespilleren forsøgte sammen med agent Moussa Sissoko at forcere et skifte i januar. Det endte med en magtkamp mod Barca-ledelsen, der sendte Dembélé på tribunen. Tilsyneladende har tiden ikke læget sårene.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼
Spanske AS fortæller, at Ousmane Dembélé allerede er begyndt at pakke sine ting, samt at huset, hvor franskmanden har boet i de seneste fem år, er blevet sat til salg.
Desuden berettes der fra det spanske, at FC Barcelonas tilbud ikke var tilstrækkeligt for stjernen, mens modbuddet fra Dembélé-lejren var helt uacceptabelt for den catalanske ledelse.
Ifølge AS’ oplysninger har Dembélé besluttet sig for, at karrieren skal fortsætte hos Paris Saint-Germain, hvor særligt forlængelsen med Kylian Mbappé har haft en lokkende effekt.
Mbappés vilde rekordsæson – Se stjernens bedrifter herHvis rygterne om franskmandens fremtid holder stik, bliver han en del af en giftig offensiv, der allerede huser Lionel Messi, Kylian Mbappé og Neymar!