VM 2026

Hjulmand: Vil ikke afsløre taktisk plan før VM

Danmark står foran to kampe mod Frankrig i Nations League. Samtidig er Hjulmands tropper i gruppe med de regerende verdensmestre ved VM i Qatar. Derfor har landstræneren ikke tænkt sig at afsløre for meget i de kommende kampe.

Hjulmand vil ikke afsløre VM-taktik i Nations League
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Der bliver ikke givet ved dørene rent taktisk fra Kasper Hjulmands side forud for det kommende VM, hvor Danmark møder Frankrig for tredje gang på bare et år.

Danmark er i gruppe med de forsvarende verdensmestre ved VM i Qatar. Men inden da venter der to svære kampe i Nations League, når det danske landshold møder Frankrig den 3. juni og 25. september.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

For Kasper Hjulmand er målet i Nations League-kampene mod franskmændene klar. Danmark skal gå efter sejre.

Men hvordan undgår landstræneren at afsløre sine taktiske planer ved VM i Nations League-kampene mod franskmændene, når holdet samtidig går efter at vinde, kunne man spørge.

– Der er ingen tvivl om, at vi spiller begge kampe i Nations League for at vinde dem. Men hvis jeg finder en plan, som jeg tror rigtig meget på, er det ikke sådan, at vi bare spiller 90 minutter med den, siger Kasper Hjulmand i en video på DBU’s youtube-kanal og fortsætter:

– Så der er ingen tvivl om, at vi vil forsøge nogle forskellige ting mod Frankrig for at se, hvad sker der med dem, når vi gør sådan og sådan.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Landstræneren har tænkt sig at hive en plan op af hatten, som han også gjorde brug af ved sidste sommers EM, hvor Danmark mødte Belgien i gruppespillet efter netop to kampe mod samme hold i Nations League.

– Det gjorde vi også mod Belgien i de to Nations League-kampe og havde en klar plan om, hvordan vi skulle have fat i dem i sommers til EM. Så jo, jeg vil helt sikkert forsøge nogle forskellige ting mod dem (Frankrig, red.).

Hjulmand: Vi er ikke på samme sted som sidste år

Første kamp mod Frankrig i Nations League er som nævnt den 3. juni. Opgøret på Stade de France i Paris bliver fløjtet i gang klokken 20.45, og du kan se kampen på TV2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P