
Glippede oprykning: Sportschefen fyres grundet upassende adfærd
FC Helsingør har tirsdag offentliggjort nyheden om, at man har fyret klubbens sportschef, Brian Gellert, på grund af "upassende adfærd".

Da den danske 1. divison blev opdelt tilbage i marts, lignede FC Helsingør en noget nær stensikker oprykker til Superligaen.
Med blot fire point i de seneste ni kampe, måtte FC Helsingør dog mandag se konkurrenterne AC Horsens og Lyngby Boldklub snuppe to de oprykningspladser.
⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼
Dagen efter at oprykningen definitivt glippede, viser det sig nu, at det næppe kun har været spillet på banen, der har haltet i den sidste del af sæsonen. I hvert fald meddeler klubben, at sportschef Brian Gellert har fået sparket.
Selvom det ville være nærliggende at kæde fyringen sammen med de dårlige præstationerne på banen, er det ikke tilfældet – det skyldes derimod upassende adfærd. Det oplyser FC Helsingør på klubbens hjemmeside.
– FC Helsingør har i dag (tirsdag, red.) fritstillet Brian Gellert fra sit hverv som sportschef. Der har været flere tilfælde af upassende og uprofessionel adfærd over en længere periode.
– Brian Gellert har ikke repræsenteret klubben på en professionel måde, og han er uegnet til at fortsætte i den nuværende rolle.
Klubben kommer ikke nærmere ind på, hvad den upassende adfærd helt præcist dækker over.
FC Helsingør er nu gået på jagt efter ny sportschef. I mellemtiden vil opgaverne blive dækket af trænerstaben og klubbens direktør.