Europæisk Fodbold

Bayern München vinder den ‘Digitale Champions League’ – Ingen af de rigtige CL-finalister er i top 10

FC Bayern München røg overraskende ud til Villarreal i dettes års Champions League-kvartfinaler - de kan dog løfte trofæet i den 'Digitale Champions League'.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

FC Bayern München “pligtsejrede” i Bundesligaen, men ellers har der ikke været meget at råbe hurra for i denne sæson.

Den største skuffelse må være, at den sydtyske storklub måtte se sig slået over to opgør af spanske Villarreal. Dermed stoppede Bayerns Europa-eventyr i Champions League-kvartfinalerne.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Nu er der dog kommet et plaster på såret, da Bayern München kan lade sig krone som vindere af den ‘Digitale Champions League’ i stedet.

Her kårer det digitale agentur Nexum AG hvert år den klub, der præsterer bedst indenfor de digitale områder af det at drive fodboldklub.

Nexum AG vurderer klubberne på seks forskellige parametre; Hjemmeside, onlineshop, sociale medier, e-sport, professionelle netværk og markedsføring.

Det tyske agentur har altså regnet sig frem til, at Bayern München samlet set er den europæiske fodboldklub, der klarer sig bedst på det digitale område – udenfor kridtstregerne.

Derudover er det også bemærkelsesværdigt, at ingen af de to “rigtige” Champions League-finalister er i top ti. Liverpool indtager således 12. pladsen, mens Real Madrid er nummer 15.

Faktisk er de spanske klubber generelt ikke særligt gode på den digitale front, da kun FC Barcelona har klaret sig ind i top ti.

England har flest klubber i top ti, mens Tyskland har hele to klubber i top tre.

Du kan se top ti-listen under reklamen.

Top ti klubber i den ‘Digitale Champions League’:

  • Bayern München
  • FC Barcelona
  • RB Leipzig
  • Arsenal
  • Juventus
  • PSG
  • Manchester City
  • Manchester United
  • FC Porto
  • AS Roma

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P