Dansk Fodbold

Ups: Barca afslører dansk landsholdsudtagelse

FC Barcelona har løftet sløret for, at Martin Braithwaite er udtaget til det danske landshold.

Kasper Hjulmand, FC Barcelona, DBU, det danske landshold, Martin Braithwaite, landsholdsudtagelse.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Martin Braithwaite var senest ikke med for det danske landshold, da skader og manglende spilletid har fået landstræner Kasper Hjulmand til at kigge i andre retninger.

Derfor ville Braithwaites udtagelse til landsholdet formentlig også have været en af de større historier, når DBU og Kasper Hjulmand tirsdag holder pressemøde og officielt udtager truppen.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN 👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

FC Barcelona er dog kommet landstræneren og DBU i forkøbet, og har på sin hjemmeside afsløret, at Martin Braithwaite med al sandsynlighed er et af de navne, Kasper Hjulmand kommer til at læse højt på pressemødet.

Afsløringen sker, da FC Barcelona drager til Australien i næste uge, hvor man skal spille en venskabskamp mod et All Star-hold fra den australske liga.

Her har Xavi udtaget truppen, der skal på den lange flyvetur. Truppen ligger også frit tilgængeligt på FC Barcelonas hjemmeside, ligesom der også er skrevet forklaringer under de spillere, der ikke er blevet udtaget.

Én af dem, der ikke skal med til Australien, er danske Martin Braithwaite, og her skriver FC Barcelona følgende på sin hjemmeside:

– Martin Braithwaite bliver også hjemme, da han er blevet udtaget til landsholdstjeneste for Danmark.

Landsholdsudtagelsen finder sted tirsdag, og gælder i denne omgang det danske landsholds Nations League-kampe, der bliver spillet i begyndelsen af juni.

Her får man en forsmag på efterårets VM-slutrunde, da man møder Frankrig den 3. juni, inden modstanderen lyder på Østrig den 6. juni. Den 10. juni møder Danmark VM-bødlerne fra 2018 i form af Kroatien, inden man runder det tætpakkede kampprogram af med endnu en kamp mod Østrig den 13. juni.

Også en italiensk klub kom for få dage siden til at afsløre en anden dansk landsholdsudtagelse. Det kan du læse mere om HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P