Medie: Pogba åben for ‘forbudt skifte’
Paul Pogba er angiveligt klar på at skrive under med Manchester City, når hans kontrakt har udløb i Manchester United til sommer.
Paul Pogba er med al sandsynlighed fortid i Manchester United til sommer, hvor den franske stjernes kontrakt har udløb.
Nu bliver han så rygtet til blandt andre Manchester City, og ifølge The Guardian, er den 29-årige franskmand ikke afvisende.
– The Guardian erfarer, at Pogba er åben overfor et skifte til den anden del af byen.
– Pogba er interesseret i at arbejde sammen med Manchester City-manager Pep Guardiola, der mener, at VM-vinderen kunne operere i en dybere rolle på midtbanen.
– Det ville være et kontroversielt skifte, hvor Pogba ville følge i fodsporene på Carlos Tevez ved at forlade United til fordel for City. Det ville også betyde, at Pogba går ned i løn.
Medie: Forbudt skifte under opsejling – Storklub interesseret i PogbaManchester City kan først komme med et tilbud til Pogba efter sæsonen, da transferregulationer afholder dem fra at gøre det før. The Guardian erfarer dog, at de er villige til at tilbyde en fireårig aftale, med option på yderligere et år.
Paul Pogba har i løbet af de seneste seks sæsoner scoret 29 gange i 154 Premier League-optrædener for Manchester United.