Premier League

Eriksen om fremtiden: Det er en svær beslutning

Christian Eriksen har tre kampe tilbage for Brentford i denne sæson, og endnu er der ikke blevet meldt noget ud om, om han fortsætter karrieren i London-klubben, eller om fremtiden byder på en endnu større adresse for den danske landsholdsstjerne.

Christian Eriksen brentford om mulig ny klub
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen står uden kontrakt, når juni bliver til juli.

For de fleste kan det være en angstprovokerende tid, men sådan er det næppe for den dansker landsholdsspiller, der efter sigende har flere bejlere, efter en flot forårssæson i Brentford.

Selv erkender Eriksen da også, at den beslutning, som han skal træffe indenfor nærmeste fremtid, er vanskelig.

– Det er altid en svær beslutning. Som Thomas [Frank] og jeg også talte om, så er der plusser og minusser, og selvfølgelig skal det vægtes op mod hinanden, og så skal det være en fælles beslutning med min familie, hvad end der kommer – både fodboldmæssigt og familiemæssigt, lød det fra Eriksen, efter Brentford mandag tabte til Manchester United.

Eriksen blev præsenteret i danskerklubben Brentford i slutningen af januar, men parterne blev i første omgang enige om kun at tegne en halvt år lang kontrakt.

Opholdet hos Thomas Frank og Brentford har dog været lige efter planen for fynboen.

Highlights: Manchester United kontrollerede Brentford og vandt sikkert 3-0

– Det har været fantastisk. Det er en utrolig varm klub, som har taget godt imod mig fra dag ét. Jeg er virkelig blevet integreret hurtigt, så det var det, jeg kunne drømme om på daværende tidspunkt. Selvfølgelig har resultaterne også hjulpet med, at følelsen omkring mig og klubben har været meget positiv, så det er jeg taknemmelig for. Det er en god klub, det er nogle gode mennesker omkring, og det er nogle gode spillere, så det er en meget, meget spændende klub, sagde Eriksen mandag aften til TV3.

Frank om Eriksen forlængelse: Vi har en meget god chance

På rygteplan er Christian Eriksen på det seneste meldt på vej tilbage til sin tidligere klub Tottenham, mens også mandagens modstander fra Manchester United tidligere har været nævnt som en mulig kommende destination.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P