
Thorsteinsson udtaget til provinsklassikeren – flere profiler er tilbage
Jon Dagur Thorsteinsson er nu officielt med i truppen for AGF igen, når de søndag tørner sammen med OB i provinsklassikeren.

Opgøret mellem AGF og OB, der også går under navnet ‘provinsklassikeren’, byder på comeback til flere AGF-profiler.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at den noget så omtalte islænding, Jon Dagur Thorsteinsson, officielt er med i AGF-truppen igen. Det er første gang siden kampen mod FC Nordsjælland den 7. marts, at han atter kan trække i AGF-trøjen.

Udover Thorsteinsson, er også Nicolai Poulsen og Mustapha Bundu tilbage i truppen efter at have siddet ude med skader.
AGF-anfører Patrick Mortensen er ligeledes klar til kamp igen, efter han var ude med karantæne i forrige spillerunde.
Der er dog ikke kun gode nyheder i AGF. Således må man undvære Eric Kahl, der har pådraget sig en mindre skade og Frederik Brandhof, som er ude med karantæne.
AGF’s trup mod OB
- Jesper Hansen
- Daniel Gadegaard
- Frederik Tingager
- Anthony D’ Alberto
- Yann Bisseck
- Sebastian Hausner
- Alexander Munksgaard
- Thomas T. Kristensen
- Oliver Lund
- Nicolai Poulsen
- Albert Grønbæk
- Mikael Anderson
- Jack Wilshere
- Mustapha Bundu
- Jon Thorsteinsson
- Gift Links
- Dawid Kurminowski
- Patrick Mortensen

AGF skal forsøge at bryde stimen på ni kampe uden sejr klokken 14.00 mod OB i Odense.