Premier League

Medie: Real Madrid går på jagt i Tottenham

Ifølge et spansk medie, har Real Madrid besluttet sig for at hente klubbens tidligere spiller hjem fra Tottenham.

Sergio Reguilon, Tottenham, Real Madrid.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det ville langt fra være første gang i historien, at Real Madrid snupper en spiller fra Tottenham.

Førhen har den spanske storklub, med varierende succes, hentet Luka Modric og Gareth Bale, og nu skulle de altså være på jagt i klubben fra Nordlondon endnu en gang.

Ifølge spanske todofichajes, har Real Madrid således i sinde at hente Sergio Reguilón tilbage til klubben.

Real Madrid solgte ellers Sergio Reguilón til Tottenham i 2020, men den 25-årige venstreback har tilsyneladende imponeret i så høj grad, at den spanske klub nu arbejder på at hente ham hjem.

Ifølge det spanske medie, skal Sergio Reguilón hentes hjem for at konkurrere med Ferland Mendy om venstreback-positionen.

Sergio Reguilón blev solgt til Tottenham for omkring 30 millioner euro for snart to år siden, men Real Madrid har fået indskrevet en klausul, således at man kan købe ham tilbage igen.

Det kommer dog til at koste 10 millioner euro ekstra, svarende til lige knap 75 millioner kroner, hvis han skal hentes tilbage til Real Madrid – altså bliver prisen 40 millioner euro i alt.

Medie: Real Madrid vil hente Ronaldo ‘hjem’

Sergio Reguilón fik sin fodboldopvækst på Real Madrids ungdomshold.

Efter at have bidt sig fast på venstrebacken i Tottenham i forrige sæson, er han efter Antonio Contes tilgang til klubben blevet henvist til bænken i stigende grad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P