Europæisk Fodbold

Klubben bekræfter: PSG kan vinde guldet uden Messi

Lionel Messi har pådraget sig en skade, og misser derfor PSG's kamp onsdag aften, hvor man potentielt kan sikre guldet i Ligue 1.

Messi skade misser kamp for PSG
Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

Lionel Messi kommer ikke til at tørne ud for PSG onsdag aften, når den franske storklub gæster Angers i Ligue 1. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Messis fravær til kampen skyldes, at han døjer med betændelse i akillessenen.

Derfor skal PSG altså forsøge at hente tre point og dermed potentielt sikre sig guldet i Ligue 1 uden den argentinske superstjerne.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Hvis PSG skal løbe med endnu et fransk mesterskab, kræver det dog, at flere ting flasker sig for den franske hovedstadsklub.

Såfremt PSG vinder sin kamp ude over Angers, kræver det fortsat et pointtab til Marseille i deres hjemmekamp mod Nantes.

PSG har også muligheden for at blive franske mestre med en uafgjort – det kræver dog et nederlag til Marseille. Begge kampe bliver spillet onsdag aften klokken 21.00.

PSG skriver med ungt stjerneskud, der også har to brødre i klubben

Uanset om det franske mesterskab kommer i hus onsdag aften eller ej, bliver det næsten med sikkerhed PSG, der vinder det. Mbappé, Neymar, Messi og de øvrige verdensstjerner har således et forspring på 15 point ned til Marseille med seks kampe tilbage af sæsonen.

Dermed kan PSG se frem til at vinde det franske mesterskab for 10. gang i klubbens historie, og dermed kravle op på siden af Saint Étienne som den klub med flest Ligue 1-titler.

Det vil samtidig være ottende gang siden sæsonen 2012/2013, at PSG kan løfte trofæet i Ligue 1. Kun i sæsonerne 2016/2017 og forrige sæson har de måttet se sig slået. Her var det henholdsvis AS Monaco og LOSC Lille, der løb med titlen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P