3F Superligaen

Jacob Friis: OB er stadig en konkurrent

Hverken OB eller Viborg fik søndag fuldt udbytte af deres direkte møde, og dermed er der status quo i toppen af Superligaens nedrykningsspil – i hvert fald indtil mandag.

Jacob Friis Viborg FF møder FCN søndag eftermiddag
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et 1-1-resultat søndag aften var hverken helt godt eller helt skidt for Viborg eller for OB for den sags skyld.

De to mandskaber ligger efter kampen stadig på de to bedste pladser i Superligaens nedrykningsspil, men selvom Viborg dermed fastholder forspringet på seks point ned til fynboerne, kan OB stadig nå den eftertragtede syvendeplads.

– OB er stadig en konkurrent til den syvendeplads, og der var det trods alt vigtigt, at vi får uafgjort netop mod dem, så vi holder dem seks point efter, så vi i hvert fald holder afstanden til dem, og det var vigtigt. Når kampbilledet blev, som det blev, så tager vi gerne det med, sagde Viborgs cheftræner Jacob Friis efter kampen til TV3 Sport.

Det uafgjorte resultat gør også, at AGF mandag kan spille sig nærmere den syvendeplads, når de gæster Superligaens bundprop fra SønderjyskE, og selvom Viborg-træneren kommer til at se den kamp, så sidder han ikke ligefrem og krydser fingre for et bestemt resultat.

– Jeg er ovre de der dage, hvor man sidder og håber på, at det ene hold skal vinde eller de skal spille uafgjort, for så kan man fandme ikke bruge tiden på andet, så jeg vil hellere bruge krudtet på at se på, hvordan vi kan være skarpe til den næste kamp, vi spiller, lyder det fra Friis.

Highlights: Viborg og OB i underholdende remis

Superligaens syvendeplads giver efter nedrykningsspillet en enkelt kamp mod Superligaens nummer fire i én finalekamp på udebane om en plads i Europa næste sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P