3F Superligaen

AaB-målmand nærmer sig klubrekord: Det er ikke kun mig!

Jacob Rinne vandt i vinter Det Gyldne Bur, hvor han blev kåret til Superligaens bedste målmand. Ifølge svenskeren kunne han dog ikke have gjort det alene.

Jacob Rinne råber efter defensiven
AaB's målmand Jacob Rinne er rasende i 3F Superliga-kampen mellem AaB og FC København på Aalborg Portland Park, søndag den 28. november 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

AaB er langsomt men sikkert begyndt opturen i Superligaen efter Lars Friis’ ankomst til Aalborg Portland Park.

I de seneste fire kampe er der kun gået ét enkelt mål ind på Jacob Rinne mellem stolperne.

Torsdag gik der heller ikke mål ind, da AaB konsoliderede sig på tredjepladsen i Superligaen med 1-0 sejren på Brøndby Stadion.

Dermed banker Rinne på til en gammel klubrekord for flest clean sheets i en Superliga-sæson.

Den høje svensker har nu holdt buret rent i 11 kampe i denne sæson og nærmer sig Karim Zazas rekord i AaB. I 2009/10 sæsonen gik Karim Zaza og AaB fra banen med et rent mål i 14 kampe.

Selvom Rinne for anden sæson i træk har et tocifret antal clean sheets, nægter nordjydernes keeper at tage al æren for den solide defensiv.

På træningsanlægget i Aalborg pegede han i stedet på sin bagkæde og resten af holdkammeraterne.

– Vi viser det tydeligt i seneste kamp mod Brøndby. De har bolden meget og gør det godt, men de skaber ikke nogen store chancer. Det er credit til de ti andre spillere på holdet, der kan hjælpe mig på den måde, siger Rinne til campo.dk.

AaB-topscorer sammenligner præstationen med Atlético: Vi spiller godt nok grimt i dag

– Jeg har ikke så mange redninger, og vi bakker bare hinanden op derinde. De her 11 clean sheets, det er ikke kun mig, det er også en stor kadeau til defensiven, siger Jacob Rinne, der i vinter vandt ‘Det Gyldne Bur’.

Superligarekorden deles af Casper Ankergren og Stephan Andersen, der for henholdsvis Brøndby og F.C. København har præsteret at holde buret rent 18 gange på en sæson.

Tumult mellem målmænd efter kampen: AaB-keeper forklarer

Rinne og AaB skal mandag aften forsøge at holde målet rent for 12. gang i sæsonen, når turen går til MCH Arena hos Bo Henriksen og FC Midtjylland.

Hvis nordjyderne kan hente en sejr i Herning, er der blot et point op til midtjydernes andenplads, og derfor kan medaljekampen blive blæst helt åben mandag aften.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P