Europæisk Fodbold

Rasende Laporta: En skandale der aldrig vil ske igen

FC Barcelona tabte torsdag 2-3 hjemme til tyske Frankfurt og er dermed ude af Europa League, men selvom skuffelsen er stor i den spanske by, så er det ikke så meget resultatet, der efterfølgende har fået sindene i kog i Barca-ledelsen.

Frankfurt FC Barcelona Europa League Camp Nou fans
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

Eintracht Frankfurt slog torsdag FC Barcelona ud af Europa League i det, der er klubbens største enkeltstående resultat i nyere tid.

Efter 1-1 hjemme i den tyske finanshovedstad kunne gæsterne torsdag se sig foran med 0-3 på selveste Camp Nou, inden hjemmeholdet fik pyntet en smule på resultatet med to scoringer i overtiden.

Det overraskende resultat sendte chokbølger gennem fodbold-Europa, men måske fik Frankfurt også en hel del mere hjælp, end de på papiret var berettiget til. Flere medier skriver efterfølgende, at det var lykkes ikke mindre end 30.000 Frankfurt fans at købe billet til Camp Nou, selvom de officielt kun var blevet tildelt 5000 billetter.

– Det er en skam, det vi har oplevet her i dag. Det må ikke ske igen. Vi har meget information om det, der er sket, og vi har nu brug for tid til at gå det igennem. Derefter vil vi tage vores forholdsregler, vi vil forklare dem, og så kommer det aldrig til at ske igen, for det er en skandale, lød det efter kampen fra FC Barcelonas præsident Joan Laporta.

– Der er visse situationer, vi ikke kan undgå, men vi er fra nu af nødt til at være mere strenge og se på, hvad der har været tilladt, så vi kan undgå det i fremtiden. Vi har oplevet en ønsket situation. Som Culer (Barca-fan, red.) føler jeg skam, og jeg er virkelig ked af det, jeg har set, lyder det videre fra Laporta.

Europa League-overblik: Lindstrøm og Frankfurt kyler FC Barcelona ud

FC Barcelona lukkede i alt små 80.000 tilskuere ind til kampen torsdag, og med 30.000 tyske fans på lægterne var det undervejs som om, at hjemmeholdet spillede på udebane.

Frankfurt-fansene har angiveligt købt billetter igennem officielle FC Barcelona-kanaler, og da spanierne onsdag lugtede luntet, lukkede de for salg af yderligere billetter, hvorfor Camp Nous samlede kapacitet på små 100.000 tilskuere altså ikke blev mødt.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Efter kampen var det den manglende styring på tilskuerpladserne, der irriterede Laporta mest, selvom det også blev til et nederlag på banen og dermed et exit fra europæisk fodbold.

– Sådanne ting kan ske i fodbold, og selvom vi er sure og kede af det, så er vi nødt til at se frem og forsøge at kæmpe i ligaen. Vi fortsætter. Vi er nødt til at komme over det og bede fansene komme på stadion på mandag og støtte holdet, lød det fra Laporta.

FC Barcelona møder mandag Cadiz på Camp Nou. Lige nu har catalonierne 12 point op til Real Madrid på LaLigas førsteplads med otte kampe igen. Real Madrid har dog spillet én kamp mere end FC Barcelona.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P