3F Superligaen

Rekord-Grabara og FCK snublende tæt på mesterskab: Det er derfor man spiller fodbold!

F.C. København er umådeligt tæt på at blive danske mestre. Holdets polske målmand er overbevist om, at holdet fra hovedstaden er det bedre hold i guldduellen.

Superligakampen mellem FC København og FC Midtjylland, i Parken i København søndag den 10. april 2022.

Ni point foran med otte kampe tilbage.

Det er status for F.C. København efter søndagens 1-0 sejr mod FC Midtjylland.

Efter kampen stod sejrsherrerne fra ‘Byens hold’ og fejrede med klubbens fans, og Kamil Grabara var svært tilfreds over at have været en del af dagens topduel.

– Det er derfor, man spiller fodbold. Jeg tror, vi var meget selvsikre før kampen, fordi fansene var bag os. Vi er et bedre hold end FC Midtjylland, vi beviste det i Herning, og vi beviste det her, sagde Kamil Grabara til TV3+ efter kampen.

Kamil Grabara slog en gammel rekord fra Superligaen, da den polske målmand holdt målet rent for syvende kamp i træk. Det var dog ikke det vigtigste for Grabara.

FCK nærmer sig mesterskabet efter uskøn affære i Parkens sandkasse

– Jeg sagde inden kampen, at det var bedre at vinde kampen (end at få rekorden red.), men nu fik jeg begge ting. Så det er helt perfekt! Slutter Grabara.

Der var også rosende ord at hente fra holdkammerat Jens Stage efter opgøret, der ikke var overrasket, da Kamil Grabara fandt en feberredning frem på Charles hovedstød sekunder før slutfløjt.

FCK-darling husker en svær tid: I starten slog fansene mig næsten ihjel!

– Det forventer jeg snart af ham. Jeg har spillet på hold med ham af flere omgange. Han er verdensklasse, siger Stage til TV3+.

I næste runde venter Silkeborg, der tidligere søndag slog Brøndby overbevisende med 3-0.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P