3F Superligaen

FCM-profil: Føler mig klar til top 5-liga

FC Midtjyllands Evander føler sig klar til at tage næste step i karrieren.

FC Midtjylland mangler Erik Sviatchenko mod Silkeborg IF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Evander var en af de første brasilianere, der blev hentet til FC Midtjylland, efter klubben fra den midtjyske hede sadlede om og begyndte at fokusere på spillere fra sambabolds-nationen i sin indkøbsstrategi.

Allerede fra starten så man i glimt, hvad den kreative midtbanespiller havde at byde på. Siden sin ankomst i 2019 har udviklingskurven været opadgående, og indeværende sæson har budt på et mere stabilt niveau end hidtil fra den 23-årige brasilianer.

Nu fortæller Evander, at han føler sig klar til at tage næste step i karrieren, og det indebærer et skifte til en af de større europæiske ligaer.

– Vi må se, hvad der sker. Men det er klart, at jeg stræber efter et andet niveau. Alting går godt i FC Midtjylland, og jeg er taknemmelig over for disse tre og et halvt år i klubben, som har været vigtige og fundamentale, siger Evander i et interview med tuttomercatoweb og fortsætter:

– Men jeg er klar til en af de fem store ligaer i Europa. Alt kan ske. Men jeg er også glad her, hvor klubben er vokset meget.

Evander blev også forholdt muligheden for et skifte til Serie A.

– Jeg ved, at der er gode hold i Italien, som også er blandt de store ligaer – så hvorfor ikke?

Evander: Jeg kan nå nye højder

Evander er denne sæson noteret for syv mål og to assists i Superligaen.

FC Midtjylland og Evander gav en tidlig julegave til FCM-fansene, da de forlængede den 23-årige kreatørs kontrakt den 24. december 2021, så den nu løber frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P