Premier League

Rangnick om permanent United-job: Jeg ved ikke noget

Manchester Uniteds midlertidige manager, Ralf Rangnick, fortæller, at han på nuværende tidspunkt ikke ved noget om, hvorvidt han måske bliver den permanente managerløsning til sommer.

Manchester Uniteds midlertidige manager, Ralf Rangnick, fortæller, at han ikke ved noget om, hvorvidt det bliver ham, der skal være manager i klubben til sommer.
Foto: Javier Barbancho/Reuters/Ritzau Scanpix.

63-årige Ralf Rangnick overtog i december måned managerposten i Manchester United, efter Ole Gunnar Solskjær blev fyret. Tyskeren tid i United er dog indtil videre kun på lånt tid som manager, da planen som udgangspunkt er, at Rangnick vikarierer på posten frem til sommer.

Afløseren til den tyske træner er dog på nuværende tidspunkt stadig ikke fundet, men navne som Mauricio Pochettino og Erik ten Haag har blandt andre været nævnt som mulige navne til det eftertragtede job i Manchester.

Selvom planen med Ralf Rangnick kun er, at han skal dirigerer United-tropperne frem til sommer, så har hverken tyskeren eller Premier League-klubben dog udelukket, at den aftale måske kunne blive forlænget.

Medie: Ancelotti kan blive næste manager i Manchester United

På et pressemøde forud for Manchester-derbyet mod Manchester City blev den midlertidige United-manager forhold til muligheden om, hvorvidt han eventuelt kunne fortsætte i stillingen.

– Jeg ved ikke noget om det. Jeg er her indtil slutningen af sæsonen, og det er vigtigt at udvikle spillerne.

– Vi har haft et enkelt eller to møder med chefen for scouting. Her har vi ikke snakket særlig meget om en ny manager, siger Ralf Rangnick ifølge Fabrizio Romano.

Den tyske træner har stået i spidsen for Manchester United i 17 kampe, hvor det er blevet til otte sejre, syv uafgjorte og to nederlag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P