
Mikael Uhre meldes klar: Nu får han debut
Mikael Uhre får debut for sin nye klub, Philadelphia Union, på lørdag. Det bekræfter klubbens cheftræner.

Mikael Uhre kan se frem til at få sin debut meget snart.
Den tidligere Brøndby-angribers nye cheftræner i Philadephia Union, Jim Curtin, fortæller således til klubbens hjemmeside, at den danske angriber kommer til at få en rolle, når Philadelphia Union møder Montreal lørdag klokken 22.00 dansk tid.

Jim Curtin giver derudover også en status på Mikaels Uhre i sin nye klub.
– Der er ingen tvivl om, at han kommer til at være klar. Han har haft god uges træning med resten af gruppen, og han er stadig i gang med at vænne sig til sine holdkammerater, men han har virkelig vist sig godt frem til træning.
– Han har en fart, der kan være med til at strække modstanderens forsvar, og han har vist virkelig gode løbemønstre i feltet og scoret en masse mål denne uge.

– Hans krop har reageret godt, så det er nok sikkert at sige, at han kommer til at spille en rolle i weekendens kamp på den ene eller den anden måde. Det er helt sikkert, siger Jim Curtin.
Mikael Uhre trænede første gang med Philadelphia Union tirsdag.