City-stjerne efter nederlag: De var nådesløse
Ilkay Gundogan sætter ord på nederlaget til Tottenham, som han mener var nødesløse i angrebet.
Det var nok de færreste, der havde forudset en 2-3 sejr til Tottenham, da klubben fra Nordlondon gæstede Manchester City på Etihad Stadium lørdag aften i Premier League.
Ikke desto mindre var det lige præcis det, der skete. Også selvom Manchester City bragte sig på 2-2 i dommerens tillægsted.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Pierre-Emile Højbjerg med fra start: Tottenham snupper alle tre point ude mod City
Efter kampen sætter Manchester Citys målscorer til 1-1, Ilkay Gundogan, ord på aftenens kamp og modstanderen fra Tottenham. Det gør han til Manchester Citys hjemmeside.
– Vi troede egentlig, at vi havde reddet den. hvis du ser på hele kampen, havde vi fortjent at vinde.
– Men fodbold er nogle gange uforudsigeligt, og i dag lavede vi simple fejl. Vi gav dem bolden og muligheden for at lave kontraangreb. Det fik os til at tabe kampen.
Ilkay Gundogan peger især på ét område, hvor Tottenham var skarpe i lørdagens sene Premier League-kamp.
– De var nådesløse i deres afslutninger foran mål.
– Nogle gange har man sådanne nogle kampe som den i aften, og det bliver vi nødt til at tage ved lære af. Det er et wakeup-call for os. Der er lang vej for os endnu.
LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Medie: Pierre-Emile Højbjerg lever på lånt tid i Tottenham
Manchester City indtager fortsat førstepladsen i Premier League, men da Liverpool vandt tidligere på dagen over Norwich, er det forspring blevet mindre.