3F Superligaen

Håbefuld Randers-chef før europæisk brag: De undervurderer os

Randers FC skal torsdag møde Leicester i Conference League - og Søren Pedersen håber, at stormagten undervurderer kronjyderne.

Randers kan godt komme til at slå Leicester, selvom de til dagligt er at finde i Premier League.
Randers FCs sportsdirektør tror på, at alt kan ske torsdag aften. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Tirsdag ankom Randers-mandskabet til England forud for Conference League-opgøret mod Leicester. Bookmakerne spår ikke Randers FC mange chancer for at vinde kampen, men kronjydernes sportslige og kommercielle direktør Søren Pedersen er sikker på, at kampen er åben.

– Det er klart, at Leicester er kæmpefavoritter til at vinde kampen, men jeg tror og håber også, at de undervurderer os en smule, og at vi så kan overpræstere. I fodbold kan alting ske, så jeg tror på det, fortæller sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen. 

Artiklen fortsætter efter reklamen

Søren Pedersen spillede selv for Randers, da mandskabet i 2006 deltog i Uefa Cuppen. Der blev det til et exit mod Fenerbahce, men den tidligere mangeårige Randers-anfører husker det alligevel som en god tid.

– Det er én af de helt store kampe i Randers FC’s historie. Én af de kampe, som man kommer til at huske i rigtig lang tid. Jeg kan selv huske, da vi vandt pokalen i 2006 og de efterfølgende europæiske kampe, hvor meget man snakker om det, og hvor meget det betyder for både spillere og klubben, siger Søren Pedersen og fortsætter.

LÆS OGSÅ: 👇🏼👇🏼
Randers-anfører: Leicester må gerne tænke – ‘Det her skal bare overstås’

– Det bliver helt sikkert en kamp, som bliver husket i rigtig lang tid, og som betyder rigtig meget for Randers FC, fortæller Søren Pedersen, sportslig og kommerciel direktør hos Randers FC.

Første opgør står torsdag aften på King Power Stadium, mens Kasper Schmeichel, Jannik Vestergaard og Leicester besøger Randers syv dage senere 24. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P