Premier League

Newcastle vil gøre ham til klubbens bedst betalte – United siger nej

Nyrige Newcastle United er ikke overraskende aktive på transfermarkedet, men selvom de er angiveligt har givet et bud på Manchester Uniteds Jesse Lingard, har Manchester-klubben afvist.

Jesse Lingard Manchester United Newcastle United
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Newcastle United er kommet til penge, men det kan blive en dyr fornøjelse af være ejer af den nordøstengelske klub.

Noget kunne nemlig tyde på, at det ikke er gået Premier Leagues øvrige klubbers næse forbi, at Newcastle i oktober blev opkøbt af den saudiarabiske investeringsfond PIF, for hos Manchester United har de ifølge The Guardian afvist et bud på Jesse Lingard.

Lingard har kontraktudløb i Manchester United til sommer, og da han kun har spillet 88 minutter fordelt på ni kampe i denne sæsons Premier League, skulle den 29-årige offensivspiller nok være til at komme i nærheden af for nyrige Newcastle.

Læs også: Medie: Newcastle nærmer sig køb af United-spiller

Newcastle er trods de rige ejere stadig at finde under nedrykningsstregen i Premier League, og forstærkninger i vinterens transfervindue virker til at være en prioritet, som klubben er villige til at gå langt for at indfri.

Tidligere i januar hentede de Kieran Trippier i Atletico Madrid, og også Chris Wood er hentet hos nedrykningskonkurrenterne fra Burnley.

Ifølge mediet 90min skulle Newcastle endda være villige til at gøre Jesse Lingard til holdets bedst betalte spiller, hvis han allerede nu er villig til at skifte den ene United ud med den anden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P