Premier League

Forundret Chelsea-angriber: Nogle gange forstår jeg ikke støtten fra fans

Selvom Timo Werners skud ikke altid ender, lige hvor han drømmer om, så er opbakningen fra Chelseas fans enorm. Det giver ikke altid mening for den tyske angriber.

Timo Werner scorer ikke mange mål i Chelsea
Timo Werner scorede senest for Chelsea i oktober. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix.

350.000.000 kroner kostede Timo Werner, da han i 2020 skiftede fra RB Leipzig til Chelsea. I tyskerens 70 optrædener for Chelsea er det blevet til 18 mål, hvilket ikke er et imponerende snit for en angriber. Det er Werner også selv klar over, og derfor undrer han sig.

– Af og til forstår jeg ikke, at fansene støtter mig så meget – jeg er jo angriber og vil gerne score, men jeg brænder flere chancer, siger Werner og fortsætter.

Læs også: Chelsea frygter: Coronaregler kan koste spillere CL-deltagelse

– Det er fedt at spille foran fansene, med den opbakning og støtte de giver mig. Det gør mig stærkere, når jeg misser chancer eller har det svært. Jeg prøver mit bedste og giver mig 100 procent for at gøre holdet glade, siger Werner til Sky Sports’ Lynsey Hooper.

Chelsea møder tirsdag aften Brighton i Premier League. Her kan de blå fra London med en sejr spille sig op på andenpladsen i den bedste engelske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P