LaLiga

Medie: Svensker er Barcas ’Plan B’

FC Barcelona er allerede repræsenteret af en dansker i angrebet i form af Martin Braithwaite, men skal man tro avisen Sport, har Barca igen øjnene stift rettet mod Skandinavien, hvor både deres ’Plan A’ og deres ’Plan B’ er fra.

FC Barcelona Barca Xavi Erlin Haaland Alexander Isak
Foto: Ahmed Yosri/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er næppe gået nogen næser forbi, at FC Barcelona har et godt øje til Erling Haaland.

Nordmanden lader til at være den spanske storklubs førsteprioritet på transfermarkedet, men den nuværende Dortmund-spiller kommer hverken billigt eller uden kamp fra andre interesserede klubber.

Derfor arbejder FC Barcelona ifølge den spanske avis Sport også med alternativer, og her skulle catalanerne have udset sig svenske Alexander Isak som en ’plan b’.

Læs også: Barca til Dembélé: Du har 48 timer

Isak er lige nu førstevalget hos Real Sociedad, og specielt hans evne til at spille på et boldbesiddende mandskab samt det faktum, at han stadig blot er 22 år gammel, skulle have fået Barcelona til at se i retning mod stockholmeren.

Isak underskrev så sent som i juli en forlængelse af sin eksisterende kontrakt i Baskerlandet, så hans kontrakt nu løber til sommeren 2026. rygterne går dog på, at der er en frikøbsklausul i kontrakten på 70 millioner euro – svarende til cirka 520 millioner danske kroner.

Isak sluttede i sidste sæson som sekser på topscorerlisten i LaLiga, hvor det blev til i alt 17 mål i 34 kampe. i denne sæson er det blot blevet til fire mål i sæsonens første 20 kampe, hvoraf Isak har fået spilletid i de 17, men det skulle altså ikke afskrække FC Barcelona.

En ny angriber står ifølge Sport højest på cheftræner Xavis ønskeseddel, og den økonomisk pressede klub er derfor allerede i gang med at forberede sig økonomisk på en stor handel senest til sommer.

Hvis det til den tid viser sig, at Erling Haaland-skibet er sejlet, skulle Barca altså være villige til at kaste pengene mod Real Sociedad og Alexander Isak.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P