1 min læsningBarca til Dembélé: Du har 48 timer

FC Barcelona har angiveligt givet Ousmane Dembélé 48 timer til at beslutte sig for, hvorvidt han vil forlænge kontrakten eller ej.

1 min læsning
Ousmane Dembele har fået 48 timer af FC Barcelona til at beslutte sig.
Foto: Pau BARRENA / AFP.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona gav forleden Ousmane Dembélé et ultimatum, hvor den franske offensivspiller enten kunne vælge at forlænge med Barca eller forvente at blive bænket resten af sæsonen.

Efterfølgende kom Dembélé med en række fornyede krav til kontrakten, og nu har FC Barcelona angiveligt fundet endnu et ultimatum frem til franskmanden.

Mediet Tuttosport skriver, at FC Barcelona har givet Dembélé 48 timer til at træffe sin beslutning.

Ousmane Dembélé har lige nu et tilbud om en kontraktforlængelse med FC Barcelona liggende foran sig, men han har indtil videre udsat sin beslutning.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Lønnen i den kontrakt, FC Barcelona har tilbudt, lyder angiveligt på et sted mellem 20 og 25 millioner euro. Det svarer til et sted mellem 150 og 185 millioner kroner.

Ousmane Dembélé har spillet i FC Barcelona siden 2017, hvor han skiftede til fra Borussia Dortmund for svimlende 140 millioner euro.

Ousmane Dembélés nuværende kontrakt med FC Barcelona udløber den 30. juni 2022.

Timeline

Notifications

Notifikationer