Premier League

Newcastle-dræber Ironside: Som jeg drømte om det

Cambridge blev giant-killers med den helt store overraskelse mod nyrige Newcastle. Matchvinder Joe Ironside kunne slet ikke finde ord i interviewet efter kampen.

Ironside overraskede mod Newcastle og spillede Cambridge videre i FA Cuppen
Eddie Howe har blot fået en sejr som Newcastle-manager siden november. Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix.

Cambridge leverede lørdagens største overraskelse, da Eddie Howe og Newcastle blev ekspederet ud af FA Cuppen. Joe Ironside scorede kampens eneste mål og kunne slet ikke finde ordene, da han mødte BBC efter kampen.

– Jeg kan ikke beskrive det. Jeg er næsten tom for ord. Det udspillede sig, ligesom jeg drømte om i går aftes. Jeg er stolt af hver og én af os, siger Ironside, der voksede op med en Newcastle-stjerne som idol.

– Jeg har fået muligheden for at spille her, og det har jeg drømt om. Alan Shearer var min helt. Jeg så op til ham gennem min barndom, og nu har jeg lavet sejrsmålet på St. James Park. Det er lige meget, hvordan den gik ind. Det kunne have været et verdensklassemål eller ikke, det er lige meget.

Cambridge spillede sig med 1-0 sejren videre til fjerde runde i FA Cup, mens Newcastle nu kun skal fokusere på overlevelse i Premier League.

Læs også: CHOK: Newcastle ekspederes ud af FA Cuppen af miniput

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P