Gode nyheder for Pioli: Tre angribere tilbage
A.C. Milan har i den grad manglet angribere på det seneste i den italienske Serie A, men nu vender hele tre offensive esser tilbage til Stefano Piolis mandskab.
Zlatan Ibrahimovic, Ante Rebic og Rafael Leao er alle tre tilbage på græs for A.C. Milan, efter at have været ude med skader.
Det skriver Sky Sports Italia tirsdag eftermiddag, som videre fortæller, at alle tre spillere trænede med på mandagens træningspas på halvtid, men deltog på fuldtid til dagens træning.
Læs også: Covid-19 rammer her, der og alle vegne: Tysk klub og italiensk klub ramt
Rebic har været væk fra grønsværen siden midten af oktober, Leao missede størstedelen af kampene i december sidste år og Ibrahimovic missede den sidste kamp inden nytåret.
Piolis milanesiske tropper får besøg af Jose Mourinhos AS Roma på San Siro på torsdag. Kampen starter 18:30 og kan følges på TV2 Sport X.
Læs også:
African Nations Cup 2022 – få overblikket over de største stjerner her!
Portræt: Christian Eriksen – Hvor skal fodboldkarrieren fortsætte?