Europæisk Fodbold

Hammarby fyrer træner efter Rosenborg-kontakt

Danskerklubben Hammarby IF har valgt at fyre cheftræner Milos Milojevic, efter serberen i starten af december rejste til Norge for at forhandle en kontrakt med Rosenborg. Det mener Stockholm-klubben er et brud på tilliden, og derfor er Milojevic nu fortid i ’Bajen’.

Foto: Ritzau Scanpix / Agency/Janerik Henriksson

Mads Fenger, Jeppe Andersen og Bjørn Paulsen kan se frem til at få ny træner, når de kommer tilbage fra juleferien først i januar.

De tre danskere havde i den netop afsluttede sæson serbiske Milos Milojevic som cheftræner, men han er blevet fyret af Stockholm-klubben, efter han rejse til norske Trondhjem for at forhandle kontrakt med den norske storklub Rosenborg. Det ser de som et tillidsbrud i Hammarby.

– Hammarby er en af Skandinaviens førende klubber, og for at lede vores herrehold kræves det, at man deler det synspunkt samt har et stor tillid fra såvel bestyrelsen som medlemmer. Det anser vi, at Milojevic har forbrudt sig mod, og derfor er et fortsat samarbejde udelukket, hvilket vi har meddelt ham, lyder det fra bestyrelsesformand Mattias Fri.

Læs også: Hammarby-spillers kontrakt udløb før sidste kamp – kan skifte til konkurrent

Rosenborg er uden cheftræner, efter Åge Hareide gik på fodboldmæssig pension efter den netop afsluttede sæson. I Hammarby er de allerede i gang med at finde afløseren til Milojecvic, der fik lov at stå i spidsen for klubben med øgenavnet ’Bajen’ i 28 kampe.

– Bestyrelsen er allerede i fuld gang med at rekruttere vor næste cheftræner, og vi går efter at have et navn klar, når holdet samles igen den 8. januar, lyder det fra Mattias Fri.

Hammarby sluttede den forgangne sæson på en femteplads, og ligesom det nu er tilfældet med Milojevic, har de efterfølgende sagt farvel til danske David Ousted, der på en markant mindre kontroversiel måde har valgt at indstille sin fodboldkarriere.

Hvorvidt Rosenborg og Milojevic udnytter situationen til at forhandle en kontrakt, melder historien endnu intet om.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P