Mbappé nedtoner: Det er nemt at spille med Messi
Kylian Mbappé og Lionel Messi sørgede med to scoringer hver for en sikker 4-1-sejr over Club Brügge tirsdag.
Paris Saint Germain var allerede inden kampen mod Club Brügge sikker på at blive toer i Gruppe A.
Alligevel sendte Mauricio Pochettino et stjernespækket mandskab på banen til kampen, og allerede efter syv minutter havde Kylian Mbappé bragt franskmændene foran 2-0. Efterfølgende scorede også Lionel Messi to gange, og de to angribere lader til at have fundet ind i et godt samarbejde.
– Det er nemt at spille med Lionel Messi, han er den bedste spiller i verden. Han vandt Ballon d’Or for et par dage siden. Han scorede to mål i dag, han er glad, og jeg håber, at han vil hjælpe os fremadrettet, lød det efter kampen fra Mbappé.
Der var tidligere på sæsonen forlydener om, at de to stjernespillere ikke kom godt ud af det med hinanden, men de spekulationer gør franskmanden altså sit til at lægge låg på.