3F Superligaen

FCM-kaptajn om landsholdsafbud: Jeg er nødt til at se det i et større billede

FCM-anfører Erik Sviatchenko meldte afbud til landsholdet på grund af en skade. Han vil i stedet forsøge at blive klar til opgøret mod Brøndby IF søndag.

FC Midtjylland og Erik Sviatchenko skal forsøge at rejse sig på søndag mod Brøndby, efter de tabte 3-0 mod AGF i Superligaens seneste spillerunde. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Erik Sviatchenko har ikke spillet en landskamp siden 2016, og det må derfor have været ekstra svært for FC Midtjyllands kaptajn at melde afbud til landsholdet, der havde indkaldt ham forud for opgøret mod Skotland.

Afbuddet skyldes en overbelastningsskade i lysken, og i stedet for at risikere en forværring af skaden ved at spille for landsholdet, valgte han at melde afbud for at blive klar til kampen mod Brøndby søndag.

– Jeg er nødt til at se det i et større billede. Jeg har været igennem et meget hektisk program, og selvom der næsten ikke er noget, jeg hellere vil end at spille på det danske landshold, så var timingen bare ikke god i forhold til min lyske. Den har virkelig brug for ro, og det viste en scanning, jeg fik lavet i sidste uge, også. Så det var en nem beslutning samtidig med, at det var en irriterende beslutning at tage, fortæller Sviatchenko til Herning Folkeblad.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Selvom Sviatchenko så sig nødsaget til at melde afbud til landsholdet i denne omgang, fortæller han, at han synes, det var fedt at få anerkendelsen ved at blive udtaget.

I alt står han noteret for fem landskampe, og han har spillet samtlige kampe i Superligaen i denne sæson.

Læs også: FCM laver opgraderinger i nigeriansk samarbejdsklub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P