Luther Singh er udskrevet
F.C. København-spilleren Luther Singh er udskrevet fra hospitalet
F.C. København oplyste for en uge siden, at deres sydafrikanske offensiv-spiller var blevet indlagt som følge af sygdom.
Nu meddeler FCK på deres hjemmeside, at Luther Singh er blevet udskrevet og er hjemme igen, hvor han skal komme sig helt.
FCK oplyser, at det er planen, at Luther Singh skal indgå i træningen med resten af holdet i løbet af den kommende uge.
Den 24-årige Luther Singh skiftede fra portugisiske Braga i sommer, hvor det sidenhen blot er blevet til to kampe for sydafrikaneren.