Medie: Fyret manager har været til jobsamtale i Premier League-klub
Dean Smith har angiveligt været til jobsamtale i Norwich City og skulle nu være favorit til at overtage det ledige managersæde.
Dean Smith blev i sidste uge fyret som manager i Aston Villa efter en række dårlige resultater. Englænderen har dog ikke ligget på den lade side siden, da han angiveligt allerede har været til jobsamtale hos en anden Premier League-klub.
I hvert fald berettter Sky Sports, at Dean Smith har været til jobsamtale i Norwich City, der dagen inden Smiths fyring valgte at fyre Daniel Farke.
Under disse samtaler skulle Dean Smith angiveligt have gjort det så godt, at han nu meldes som topkandidat til at overtage det ledige managersæde. Et sæde, som en anden tidligere Premier League-manager ellers skulle have været tæt på at besidde. Læs mere herom herunder.
Læs også: Medier: Lampard i dialog om ledigt Premier League-job