Europæisk Fodbold

Dagens overblik: Chelsea-massakre, nyt om Haaland-skade og Zlatan i hovedrollen

På Campo.dk får du hver morgen overblikket over døgnets vigtigste begivenheder og nyheder.

Zlatan fremviser sin imponerende 40-årige krop efter lørdagens sejr over Bologna. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix.

Chelsea dominerede og sejrede 7-0 mod et knækket Norwich-hold

Haalands skade kan betyde, at angriberen er ude resten af året

Zlatan scorede i begge ender, da AC Milan vandt dramatisk opgør

Den brasilianske superstjerne Neymar Jr meldes klar til søndagens brag mod Marseille

Thomas Frank om Steve Bruce episode: Der er noget større og vigtigere end fodbolden

_____________________________________________

Chelsea udraderede Norwich i den engelske Premier League

Premier Leagues nummer et, Chelsea, tog imod bundholdet Norwich. Her formåede The Blues at udspille gæsterne i en ren afklapsning på 7-0.

Chelsea fastholder dermed førstepladsen i Premier League med to point ned til Manchester City.

LÆS: Top mod bund: Chelsea forbliver etter efter ren promenadekørsel mod Norwich

……………………………………………………………………………….

Haaland

Haaland er muligvis ude med skade resten af 2021

Den norske landsholdslæge spår, at Erling Haalands hofteskade, der ellers var vurderet til kun at holde ham ude i nogle uger, i stedet sender ham på skadeslisten resten af året.

– Jeg har set billederne, og det er omfattende skade. Den type skade kan tage op til ti uger at komme sig over, siger Ole Sand, der er norsk landsholdslæge.

LÆS: Norsk landholdslæge: Haalands skade kan være værre end først antaget

……………………………………………………………………………….

Zlatan blev både skurk og helt i hårdt tilkæmpet Milan-sejr mod Bolognas ni mand

Kampen endte 4-2 men det var en vanskelig kamp for Milan-holdet, der ellers spillede elleve mod ni i kampens sidste halve time.

Det lykkedes Milan at hente tre point over Bologna i et dramatisk opgør, der bød på to røde kort og mål i begge ender af Zlatan Ibrahimovic.

LÆS: Zlatan scorede i begge ender, da Milan besejrede Bolognas ni mand

……………………………………………………………………………….

Brasilianske Neymar er igen tilbage i kamptruppen efter kort skadesperiode
Mauricio Pochettino melder stjernespilleren Neymar klar til søndagens topkamp i Ligue 1 mellem Paris Saint Germain og Marseille.

– Neymar er kampklar og med i truppen igen, siger cheftræneren for PSG, Mauricio Pochettino.

LÆS: Brasiliansk stjerne er tilbage i PSG-truppen

……………………………………………………………………………….

Brentfords danske manager kritiserer behandlingen af Steve Bruce
Thomas Frank fortæller til det engelske medie Sky Sports, at hvis han bliver udsat for noget lignende det, der udspillede sig med Steve Bruce i Newcastle, så siger han fra.

– Det er så nemt disse dage, at kritisere en manager. I moderne tider er det åbenbart en del af jobbet, at blive kritiseret, når tingene ikke går den rigtige vej, understreger Thomas Frank.

LÆS: Thomas Frank i kølvandet på Steve Bruce-kritik: Der er noget større og vigtigere end fodbolden

____________________________________________

Det skal du være OBS på i dag!

Søndagen er fyldt med derby-opgør rundt i Europa. Hjemme i Danmark tager Brøndby IF på hjemmebane imod F.C. København i det københavnske derby. Samme dag er der derby i det østjyske, når AGF skal en tur til Randers.

I Spanien spilles det ikoniske El Clásico-opgør, når FC Barcelona hjemme på Camp Nou tager imod rivalerne fra Real Madrid i LaLiga.

Premier League byder på et dansker-opgør, når Thomas Franks Brentford tager imod Kasper Schmeichels Leicester. Samtidig brager de to London-klubber West Ham og Tottenham sammen. Som afslutning på søndagens Premier League-kampe møder de to ærkerivaler Manchester United og Liverpool hinanden på Old Trafford.

Ellers er det værd at holde øje med nyhederne i løbet af dagen, som klæder dig bedst muligt på til aftenens kampe.

Du kan se søndagens fodboldkampe i vores faste tv-oversigt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P