3F Superligaen

Mikkel Andersen efter første superligakamp for Viborg: Derfor jeg er kommet

Viborgs målmand Mikkel Andersen fik i fredags sine første superligaminutter for klubben, da det normale førstevalg blev skadet med U21-landsholdet. Nu håber den rutinerede målmand at bide sig fast på holdet.

Mikkel Andersen
Mikkel Andersen håber at bide sig fast i Viborg FF efter sin første superligakamp for klubben. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I fredags spillede Viborg FF 1-1 for fjerde kamp i træk i Superligaen, da det andet oprykkerhold Silkeborg IF kom på besøg. Mellem stængerne var det dog ikke den normale førstekeeper Lucas Lund Pedersen, der vogtede buret, men derimod Mikkel Andersen. U21-landsholdskeeperen vendte nemlig hjem til det midtjyske fra landsholdslejren med en skade.

Nu vil den rutinerede Mikkel Andersen, der har en fortid hos blandt andre FC Midtjylland og Randers FC, gøre sit for at beholde pladsen i målet. Det fortæller han til campo.dk:

– Det er det, jeg kæmper for. Det er derfor, jeg er kommet til Viborg. Jeg er selvfølgelig ked af, at Lund får den skade, fordi vi har en rigtig god gruppe, men så er det også bare med at gå ind og præstere for holdet, siger den 32-årige målmand til campo.dk og slår fast, at han ikke er kommet til domkirkebyen for at hvile på laurbærrene.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!

– Vi skal have skrabet så mange point sammen, som overhovedet muligt. Så kommer min situation i anden række, men det er klart; Jeg er her, fordi jeg gerne vil spille. Det er det, jeg er her for hver dag. Det er derfor, jeg træner. Det er selvfølgelig noget, jeg håber at kunne blive ved med at bidrage til, siger Mikkel Andersen og sætter ord på sin første tid i klubben, hvor han kom til fra Brann.

– Det er en fantastisk gruppe. Dygtige og rigtig gode mennesker. Det var også med den baggrund, jeg skrev under med Viborg på. Jeg kendte flere her. Både Lars Friis og Jakob Poulsen fra FC Midtjylland. I kraft af, at jeg kender dem, så ved jeg også godt, hvordan tingene bliver gjort. Det går meget i et med den person, som jeg er. Det er jeg kun blevet bekræftet i, siden jeg er kommet. Det er jeg super glad for.

Læs også: AaB-back efter AGF: Spillemæssigt lavpunkt i sæsonen

Næste opgave der venter Viborg FF er på mandag, hvor de skal en tur nordpå og møde AaB.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P