3F Superligaen

Niels Frederiksen: Forventer Vejle kommer med en trodsreaktion

Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen ser frem til søndagens kamp mod Vejle Boldklub, der bliver spillet på et stort set udsolgt Brøndby Stadion.

Niels Frederiksen
Niels Frederiksen forventer tre point, når sejrsløse Vejle Boldklub kigger forbi Vestegnen søndag eftermiddag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I eftermiddag gæster Vejle Boldklub et stort set udsolgt Brøndby Stadion til en kamp, som Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen ser frem til. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Vi spiller på hjemmebane, og Vejle har haft en svær sæsonstart, så vi er favoritter og tror selvfølgelig på, at vi går ud og vinder, men vi ved også godt, at der skal leveres et stykke arbejde. Vi får ikke noget foræret i dag, siger cheftræneren, der forventer et revanchehungrende Vejle-mandskab efter seneste blamage, hvor de tabte 6-0 til OB.

– Da vi mødte dem tidligere på sæsonen i Vejle, var det en ret lige kamp, som endte uafgjort. Og hvis vi kigger på dem, spiller for spiller, så har de nogle gode spillere, men lige nu er Vejle inde i en periode, man som hold nogle gange løber ind i, hvor tingene ikke rigtigt fungerer. I sidste runde vandt OB overbevisende over dem, og vi forventer derfor, at Vejle kommer med en trodsreaktion, men hvordan det kommer til udtryk – enten gennem ændringer i startopstillingen eller et andet taktisk udtryk – det ved vi først, når vi ser deres startopstilling, siger Niels Frederiksen.

Læs også: Brøndby-profil: Målet er top 6 og at blive bedre på bolden

Kampen mellem Brøndby IF og Vejle Boldklub spilles søndag klokken 16 og kan følges på Canal 9 og discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P