3F Superligaen

Thomasberg dagen derpå: Det kan vi ikke bruge mere krudt på

Thomas Thomasberg var efter kampen mod FC Midtjylland skuffet over, at hans Randers-mandskab ikke fik mere med fra kampen. Et nederlag på 1-0 blev det til, og nu skal holdet hurtigt videre.

Thomas Thomasberg i spidsen fra Randers FC mod FC Midtjylland i Superligaen.
Thomas Thomasberg havde ellers dirigeret sine tropper godt på plads søndag, men Randers FC er også videre. Torsdag venter en ny kamp. Foto: Ritzau Scanpix

Nogle nederlag gør mere ondt end andre.

Søndag eftermiddag følte Randers FC, at de burde have fået point med fra MCH Arena og opgøret mod FC Midtjylland. Men sådan gik det ikke. Midtjyderne vandt 1-0 på et mål af Erik Sviatchenko, og det ærgrer Thomasberg, der dog ikke hænger fast i den kamp.

– Det har vi simpelthen ikke tid til, og jeg ved jo, at angriberne har den største lyst til at score, så det bruger jeg ikke mere krudt på. Vi har en vigtig kamp på torsdag i Conference League, så jeg er faktisk kommet hurtigt videre. Men jeg har selvfølgelig funderet over, at det er ærgerligt, at vi ikke får mere med fra kampen. Det var en af de kampe, hvor vi kunne have fået noget med derfra, siger Thomasberg til campo.dk kort før mandagens træning.  

Randers FC skal på udebanetur til CFR Cluj i Rumænien, hvor de spiller torsdag aften. Og holdet kan passende tage ved lære af søndagens kamp og notere sig, at effektivitet er det, der ofte vinder fodboldkampe.

– Det handler om, at man skal tage vare på sine chancer. Ellers ender det som det gjorde mod FC Midtjylland. Det var en af de præstationer, der gjorde, at chancen var stor for at få point, og vi kan være glade for meget, men når vi ikke sparker eller header bolden i mål, så er det selvfølgelig ikke godt nok.

Læs også: FC Midtjylland sejrede med 1-0 mod Randers, der burde have fået point

– Mange gange er det mangelende held og lidt manglende kvalitet. Mod AZ Alkmaar (i Conference League, red.) havde de mange flere chancer end os, og der fik vi point ud af kampen. Så det handler om at komme videre og så fokusere på, at vi kan levere gode indsatser i Europa og i Superligaen. Vi ved, at vi kan få point i de fleste kampe, slutter cheftræneren.

Randers FC ligger nummer fire i Superligaen efter søndagens nederlag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P