Europæisk Fodbold

Advokaterne bag European Super League: Vi kan besejre UEFA og deres monopol

Det trækker op til en større retssag mellem de tilbageværende hold i European Super League og UEFA. Klubbernes advokater mener, at de kan vinde en forestående retssag mod UEFA, som dermed igen kan bane vejen for en ny europæisk fodboldliga.

Real Madrid er en af klubberne bag European Super League, som nu kæmper videre mod UEFA
Real Madrid er en af klubberne, der stadig arbejder for European Super League. Mon der nogensinde spilles ESL på Bernabeu? Foto: Ritzau Scanpix

Det vakte stor opstandelse, da de største klubber i Europa anført af Real Madrid, Barcelona og Juventus i foråret præsenterede det nye klubturnerings format – European Super League.

Efter fanprotester og ligeledes hårde udmeldinger fra UEFA, meldte ni af de 12 klubber bag projektet sig ud af sammenslutningen, og de har siden også skrevet under på en aftale med UEFA og Premier League, at de ikke igen vender tilbage med et lignende projekt.

Alligevel kan det se ud til, at European Super League har fat i den lange ende.

Det handler om monopol. Advokaterne i selskabet A22, der står bag European Super League, mener nemlig, at de kan vinde en sag mod UEFA. Årsagen skulle være, at UEFA via et monopol administrerer medvirkende klubbers deltagelse i de forskellige europæiske turneringer og dermed kontrollerer alt.

Følg campo.dk på Facebook og få relevante opdateringer dagligt

UEFA har i kølvandet på forårets præsentation af European Super League forsøgt at køre sager mod klubbernes fælles selskab, men det har de efterfølgende fået et påbud mod af retten i Madrid, og nu skal det store slag stå ved EU-domstolen. Her tror advokaten i spidsen for klubberne, at UEFA får det svært.

Det siger han i et eksklusivt interview med fodboldmediet Offthepitch.com.

– Når en dommer giver et påbud så hurtigt, er det som regel fordi, man har en god sag. Dommere er normalt ret forsigtige med påbud – især i højtprofilerede sager som denne. De er varsomme. UEFA forsøgte at slå ideen ned, før den var startet, og det var det, klubberne søgte beskyttelse mod, lyder det fra advokaten Jean-Louis Dupont.

Advokaten forklarer yderligere, at de klubber, der står bag European Super League, blot er interessererede i selv at stå bag de turneringer, de deltager i. Ligesom det er tilfældet i deres hjemlige turneringer. Nu er det, som klubberne altså ser det, et UEFA-monopol, når der spilles Champions League og Europe League og andre turneringer.

– Det var aldrig et spørgsmål om at lave en udbryderliga, som det har været nævnt i medierne. Klubberne siger nu: Vi vil styre vores egne turneringer på europæisk plan. For faktisk er det lige nu et monopol og misbrug af en dominerende stilling, som det kører nu, lyder det fra advokaten.

Jean-Louise Dupont er en velbevandret advokat i fodboldens verden. Han var en af advokaterne, der kørte Bosman-sagen, der i 1995 endte med at give fodboldspillere lov til at skifte på fri transfers.

Læs også: Utilfredse tyske klubber vil have strengere Financial Fairplay regler

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P