2 min læsningUimponeret modstander: Haaland kan købe mange ting – men ikke klasse

Reece Styche mødte tidligere på måneden den norske verdensstjerne Erling Haaland i en landskamp med Gibraltar. Et møde, der har efterladt den gibraltariske angriber i skuffelse over sin angrebskollega.

2 min læsning
Reece Styche scorede for Gibraltar, da man for ti dage siden tabte 5-1 til Norge. Haaland scorede i samme kamp et hattrick, men hans opførsel efterfølgende har ikke scoret point hos den gibraltariske angrebskollega. Foto: Hakon Mosvold Larsen/Reuters/Ritzau Scanpix

Reece Styche spiller til dagligt i den syvendebedste engelske række hos Hednesford Town FC. For ti dage siden reducerede han til 3-1, da han sammen Gibraltar mødte Norge i en kvalifikationskamp til den kommende VM-slutrunde.

I kampen scorede angrebskollegaen Erling Haaland også som vanligt – endda tre mål og dermed et hattrick. Den norske superangriber imponerede dog ikke Reece Styche og resten af det gibraltariske mandskab, der sidste gang de to mandskaber mødtes, havde en træls oplevelse med nordmanden. Det fortæller han til The Sun.

– Ingen af ​​os ville have Haalands trøje efter kampen. I marts sidste år spurgte vores kaptajn Roy Chipolina efter Haalands trøje, da vi mødtes i Gibraltar. Norge vandt 3-0, men han scorede aldrig og blev udskiftet efter en time og var i lidt af et humør, fortæller Styche og fortsætter:

– Efter at de begge havde foretaget tv -interviews, sagde Roy til ham: ‘Min lille dreng er stor fan af dig, gider du bytte trøjer?’ Haaland kiggede bare på ham, lo og gik! Han kan købe mange ting – men han kan ikke købe klasse – måske er mediehypen gået over hovedet på ham.

En episode, der halvrystede landsholdspillerne fra Gibraltar.

– Han havde chancen for at give et lille barn sin største dag, sin største måned eller sit største år. Hvad som helst, men sagde nej. Så ingen ville have hans trøje i Oslo. Måske beholdt han den for at markere sit hattrick. Ellers gav han den til en norsk fan, fordi det var deres første hjemmekamp med tilhængere efter COVID-19, sluttede den gibraltariske angriber.

Kampen endte i øvrigt med 5-1 til Norge, der næste gang møder Tyrkiet på udebane den 8. oktober.

Læs også: Atletico-fan til Joao Felix: Træd på Griezmann!

Timeline

Notifications

Notifikationer