2 min læsningKram til Real-spiller koster dyrt: Den bedste dag i mit liv

Det udløste en udvisning fra stadion og bøde til en Real Madrid-fan, da han med sit mundbind nede om hagen omfavnede Vinicius i forbindelse med brasilianerens scoring mod Celta Vigo.

2 min læsning
Det blev til gruppekram ovenpå Vinicius' scoring mod Celta Vigo. Foto: GABRIEL BOUYS / AFP.

Publikum var tilbage på Estadio Santiago Bernabeu til søndagens kamp mod Celta Vigo. Der stod 2-2 ved pausen, så da Vinicius ni minutter inde i anden halvleg bragte madrilenerne foran, var både han og hjemmepublikummet selvfølgelig klar på at fejre scoringen.

Festlighederne tog overhånd, da hverken Vinicius eller fansene holdt sig tilbage med kys og kram. Først da betjente på stadion kom til, blev Vinicius revet ud af menneskemængden og kunne returnere til græsset med et gult kort fra kampens dommer Sánchez Martínez til følge.

Jublen fik dog en endnu mere uheldig udgang for en Real Madrid-fan i mængden, som desværre ikke havde fået sit mundbind på plads. Han blev eskorteret helt ud af stadion og fik en bøde. Men det til trods tyder alt på, at det var en god oplevelse for fanen.

Under brugernavnet @Seerre10 lagt et billede ud på sin twitter-profil, der viser ham med forsiden af avisen Marca. Her figurerer han selv i krammet med Vinicius. @Seerre10 skriver i opslaget:

– Der er jeg. Fem betjente smed mig ud og med en bøde. Den bedste dag i mit liv.

Ifølge marca.com er der nu begyndt en indsamling blandt Real Madrid-fans for at hjælpe med at betale bøden til den uheldige – men glade madrilener.

Real Madrid vandt hjemmekampen 5-2 over Celta Vigo og ligger nummer et i La Liga.

Læs også: Hattrick og debutmål, da Real Madrid vendte hjem til Santiago Bernabéu

Timeline

Notifications

Notifikationer