Bundesligaen

Tysk medie: Bayern-profil forlænger til 2026

Den tyske storklub Bayern München er i gang med at forlænge med flere af klubbens spillere. Denne gang er det midtbanespilleren, Leon Goretzka, der har skrevet under på en ny aftale.

Leon Goretzka har ifølge kicker.de forlænget sin aftale med Bayern München
Leon Goretzka har forlænget sin aftale med Bayern München, erfarer kicker.de. Foto: Ritzau Scanpix / Odd ANDERSEN / AFP

Bayern München har lukket endnu en kontrakt med en profil.

For et par uger siden forlængede den tyske storklub sin kontrakt med Joshua Kimmich, og nu kan klubben også se frem til at have Leon Goretzka på midtbanen helt frem til 2026.

Det skriver den tyske avis Kicker. Det er ikke første gang, der er forlydender om en ny aftale, men normalt velinformerede Kicker har ikke tidligere bragt en erfareringshistorie på det. Så mon ikke den er god nok.

Læs også: Kimmich underskriver lang kontrakt i Bayern München

Bayern München der spiller første Champions League kamp i morgen tirsdag på udebane mod FC Barcelona, har endnu ikke selv meldt noget ud om kontraktforlængelsen.

26-årige Goretzka kom til Bayern München fra FC Schalke 04 i 2018, og han har været med til flere triumfer i Bayern München – herunder tre mesterskaber, to pokaltitler og triumfen i Champions League i 19/20 sæsonen.

Med denne forlængelse har Bayern München kun to spillere i truppen, hvis kontrakt udløber til sommer. Det er Niklas Süle og Corentin Tolisso.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P