Dansk Fodbold

Det danske U21-landshold fik kun 1-1 mod Grækenland efter flot første halvleg

Det danske U21-landshold måtte lidt skuffende nøjes med 1-1 fredag aften i venskabskampen på Gladsaxe Stadion mod Grækenland i Jesper Sørensens første kamp som u21-landstræner.

U21-landsholdets nye cheftræner Jesper Sørensen fik debut fredag aften med et 1-1 resultat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det danske U21 landshold spillede første kamp under Jesper Sørensens ledelse, da det fredag aften spillede 1-1 mod Grækenland. En kamp Danmark skulle have scoret flere mål i, men som i stedet endte i et lidt skuffende resultat for den debuterende nye landstræner.

Det danske landshold fik ellers en fornem start på kampen, da Gustav Isaksen scorede til 1-0 for Danmark efter kun syv minutters spil. FC Midtjylland-spilleren fandt netmaskerne efter en sublim solopræstation fra højresiden, hvor han trak ind i feltet og flot sendte bolden i det lange hjørne. Og de danske talenter havde flere store chancer i starten af kampen, hvor de burde have udbygget føringen og sat sig yderligere på opgøret.

Læs også: Braithwaite og Dolberg bliver ikke klar til kamp for Danmark

Det lykkedes ikke at holde føringen, i det der til tider lignede hvad det var – en testkamp. Grækenland udlignede til 1-1 midt i 2. halvleg, hvilket også fortjent blev kampens resultat.

Det danske U21-landshold skal i aktion igen på tirsdag, hvor de indleder deres EM-kvalifikation på udebane mod Kasakhstan. Den kamp kan ses på TV 2 SPORT.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P