1 min læsningBraithwaite og Dolberg bliver ikke klar til kamp for Danmark

Landstræner Kasper Hjulmand har netop afholdt pressemøde før Danmarks landskamp på udebane mod Færøerne, hvor han afslørede, at angriberne Martin Braithwaite og Kasper Dolberg ikke kommer i aktion lørdag aften.

1 min læsning
Kasper Hjulmand på pressemødet med Mathias Jensen og Christian Nørgaard forud for Danmarks landskamp mod Færøerne.
Danmarks landstræner Kasper Hjulmand, Mathias Jensen og Christian Nørgaard under pressemøde inden VM-kvalifikationskampen mod Færøerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det danske landshold spiller på udebane mod Færøerne lørdag aften i femte kamp i VM-kvalifikationens gruppe F, og til opgøret mod lilleputnationen fra Færøerne må landstræner Kasper Hjulmand undvære sine to angribere Martin Braithwaite og Kasper Dolberg.

– Hverken Dolberg eller Braithwaite er klar til kampen, sagde Hjulmand på pressemødet i Thorshavn ifølge bold.dk og løftede samtidig en smule af sløret for morgendagens opstilling.

Christian Nørgaard og Mathias Jensen, der begge deltog på pressemødet, og som begge spiller i Brentford FC i Premier League, kommer efter al sandsynlighed til at starte på banen.

– Hvis alt går vel, kommer de to til at starte. Der kommer ændringer, men jeg kan ikke sige noget om, præcis hvor mange, sagde Kasper Hjulmand ifølge bold.dk.

Danmark har maksimum point efter fire kampe og har en målscore på 16-0. Kampen spilles lørdag aften klokken 20.45 og transmitteres på Kanal 5.

Timeline

Notifications

Notifikationer